Contact Us

Use the form on the right to contact us.

You can edit the text in this area, and change where the contact form on the right submits to, by entering edit mode using the modes on the bottom right. 

1-3 Valkyriegade
København, 2200
Denmark

Teaching by Peter Hunter and blog in both Danish and English

Bøger er ikke hellige

Blog (DK)

Bøger er ikke hellige

Peter Hunter

Jeg har en vane, en form for ritual, som går ud på at klippe ting ud, tekststykker, avisudklip, endda bøger, og så klistre dem ind andre steder, især i bøger. Jeg har en form for informationsmani, et ønske om at samle al information ét sted, hvor man kan finde alt det relevante om emnet. Jeg har været i tvivl, om det er meningsfuldt at gøre, hvis det fx tager flere timer at bearbejde weekendens Information på den måde. Skal alle mine weekender inkludere et par timers klip og klister? Hvornår kommer jeg til at læse alle de udklip igen? Er de virkelig det værd? Jeg gør det alligevel, primært fordi jeg læser ting, der er relevante for nogle af de bøger, jeg ejer. Mit forhold til bøger er ikke meget højtideligt, det er knap nok anderledes end mit forhold til scrapbøger eller tegneblokke. Jeg skriver, understreger og klistrer ting ind i alle mine bøger. For eksempel har jeg klistret mange klimarelaterede nyheder, statistikker og moralske overvejelser ind i en tyk antologi, ENVIRONMENTAL ETHICS, og jeg har klistret anmeldelser af og informationer om diverse kunstnere ind i de bøger, jeg ejer, skrevet af de pågældende.

Jeg har for nylig ødelagt en lille citatsamling ved navn LIVSKUNSTENS ALMANAK (en almanak: bog med kalender og forskellige astronomiske oplysninger. Ofte indeholder den også (simple) fortællinger eller andre kulturelle, religiøse eller meteorologiske oplysninger knyttet til de enkelte dage, måneder eller årstider - ALTSÅ: ét citat til hver dag i året) ved at klippe de citater om livet ud, jeg kunne lide og derefter klistre dem ind i de bøger, jeg spontant fandt dem relevante for, bl.a. Senecas utroligt vigtige bog, OM LIVETS KORTHED.

En anden bog jeg for nylig ødelagde fuldstændig, var et opslagsværk om vestens store forfattere og tænkere: Jeg klippede opslagene ud, som drejede sig om de store skabere, som jeg selv ejer et værk af - Goethe, Rosseau, Foucault, Camus, Platon, Montaigne, Dostojevski, Inger Christensen, Shakespeare. Det er dejligt at namedroppe al den finkultur, man gerne vil associere sig selv med... Det pirrer selvfølgelig min forfængelighed at fortælle om de fine bøger, jeg ejer, som de fleste aldrig vil udvikle en interesse i overhovedet, og derfor er jeg også kører der også en kritik af mig selv inde i mit hoved lige nu: Hvorfor betyder det noget? Man lyder som en snob. Men jeg vil fortælle, hvad mit forhold er til bøger: For det første er jeg vidensbegærlig, og jeg er også en bogsamler. Jeg har langtfra læst alle de bøger, jeg ejer, fnis gerne af det, men jeg har en intention om at gøre det. Undervejs skiller jeg mig af med bøger og prioriterer, dem jeg vil have, fx har jeg ikke nogle selv-hjælpsbøger, krimier eller romaner, man groft sagt ikke kan kalde for "klassikere". Jeg opdagede på et tidspunkt, at jeg anskaffede mig flere bøger end jeg læste indenfor både korte og lange tidsrum og indså, at hvis jeg ikke ændrede det forhold, så ville jeg aldrig kunne tilfredsstille min intention og blive færdig. Jeg har også udviklet en sans for, at bøger ofte ikke vil blive genlæst, og at man derfor bør sende bøgerne videre ud i verden til de sind, som vil få mest værdi ud af at læse dem. Så i mit system af bøger har der altså i de seneste par år været en dominerende import af bøger, balanceret til dels af en eksport, som for tiden befinder sig i en opgangskonjunktur. Men hvorfor alle disse klassikere?

A classic: “A book which everyone agrees is good, but noone has read”
— Mark Twain

Hvilke klassikere har jeg egentlig læst? Forbrydelse og straf, Det forsømte forår, Sommerfugledalen, Sokrates' forsvarstale.. Jeg kan ikke umiddelbart tænke på så mange, og det viser også, at bogsamleri er en ting, læsning en anden. Snak om bøger (man kun til dels eller ikke har læst), læsning en anden. Men jeg har virkelig nydt at læse nogle af de bøger. Man kan være så heldig at blive midlertidigt tranformeret af at læse noget. Både nye og gamle bøger kan være gode, men jeg har især en respekt for at de gamle, som har undgået at blive omfavnet af den evige glemsel, som er skæbnen for så meget litteratur og tekst. Daniel Kahnemanns THINKING, FAST AND SLOW (2011) er absolut en klassiker, som jeg følte udvidede mit sind, men så er der 20 andre bøger, som bygger på Kahnemanns og Twerskys forskning, som er popvidenskabelig, letfordøjelig, i højere grad ligegyldig litteratur, som jeg ikke gider læse. Min tilgang drejer sig om kvalitet. Go to the source. Alle må selvfølgelig udvikle deres egen sans for hvilken kniv, de skal bruge til at nedskære mængderne af information, de vil bearbejde. Jo mere kræsen, jo mindre man skal læse. Jeg leder efter de aha-oplevelser, der kommer, når man åbner en bog og indenfor et kort stykke tid forstår, hvorfor man er blevet undervist i dette menneskes værker, hvorfor "alle" snakker om vedkommende. Jeg elsker at fortabe mig i noget, som jeg instinktivt kan mærke er genialt. Som sådan ser jeg mig selv som en elev, der skal læse, før han skal skrive - forsøge at se med lærerens øjne, mesterens øjne, før han begynder at stole på sine egne og udfolde sig selv.

Hvis du tænker, at jeg er uselvstændig og bør stole mere på mine egne erfaringer, være mere kritisk og mindre en discipel af forfatterne, akademikerne og teoretikerne - så vil jeg give dig ret. Det er klart, at mine øjne er lige så gode som ethvert andet menneskes, mine tanker gælder også, om så de er mere eller mindre originale. Hvorfor altid henvise til andre end sig selv? God pointe, jeg er helt enig. Fænomenerne som de opleves skelner ikke, bedømmer ikke den som mærker. Men jeg vil også indvende: Lad være med at lade individualismens forherligelse af dig og dit solsystem udrydde din nysgerrighed, gøre dig arrogant og nok i dig selv og din kultur. Jeg gider ikke høre på det nyeste nye, de moderigtige strømme og tendenser, der vil hive mig med og få mig til at tro, at vores samfund bygger på nye, cutting-edge, urokkelige sandheder, hviler på et solidt fundament, SOM OM. Jeg gider ikke rodløshed og markeder. Jeg gider ikke en udisciplineret (og behagelig) livsstil, jeg gider ikke at forkaste det, som kom før mig, jeg gider ikke fnyse af Voltaire og tro at jeg er oplyst i kraft af at være nutidig, at have en smartphone og lytte til medierne som en idiot. For helvede mand. Jeg vil være et større menneske, ydmyg nok til at lade mig selv være mindre interessant end så meget andet, så mange andre meget mere erfarne, skolede og vigtige mennesker. Jeg hader ikke mig selv, tværtimod, men jeg tør godt forsøge at hviske mig selv lidt ud og lade noget andet fylde mig op. Derfor er jeg mere end villig til at åbne gamle (og nye) bøger, de vigtige. Derfor klassikere.