Contact Us

Use the form on the right to contact us.

You can edit the text in this area, and change where the contact form on the right submits to, by entering edit mode using the modes on the bottom right. 

1-3 Valkyriegade
København, 2200
Denmark

Teaching by Peter Hunter and blog in both Danish and English

At løbe i sne

Blog (DK)

At løbe i sne

Peter Hunter

 

Jeg vil indlede denne post med en kort opsumering:

Kroppen er et selv-organiserende, dynamisk system, der adapterer løbende til sine omgivelser. Det alt-overskyggende princip "Use it or Lose it" bestemmer hvordan kroppen adapterer. "Specific Adaptations to Imposed Demands" - SAID. Altså: Giv din krop muligheden for at lære at få varmen selv - ellers lærer den det ikke. Hvorfor gøre det? Fordi det gør dig mere robust. Istedet for at tilvænne dig til mindre og mindre temperaturudsving, hvori du kan føle velvære, så tilvæn dig til et større temperaturspektrum, hvori du har overskud.

At løbe med bare tæer om vinteren...

På denne side vil jeg dele med dig min viden og erfaring inden for kolde fødder. Jeg kan godt lide at tage kolde bade, og jeg har hørt at hvis man vil sove godt i sin sovepose, skal man bare dyppe fødderne i iskoldt vand før man kravler ind. Hvorfor skulle man dog nogensinde tage et koldt bad eller med vilje få kolde fødder?

Grundlæggende set: Når kroppens væv, der fungerer optimalt inden for et relativt snævert spektrum omkring de 37,5 grader, bliver udsat for kulde, trækker vævet, inkl. blodkar, sig sammen og bliver mere stift. Genintroduceres varme vil vævet "åbne sig op" igen, der vil være en frisk gennemstrømning af blod og energi (varme er jo energi) og det vil have en udrensende og fornyende effekt. Kulde/varme behandling anbefales ift. mange skader. Kulde er funktionsnedsættende (derfor rådet om at varme op) - generelt vil alle processerne i kroppen være udfordrede og foregå langsommere når temperaturen er lavere. Derfor presser man som sådan hele sit system eller et givent område af kroppen, når det bliver kølet ned. Dette press vil vores system adaptere sig til at være bedre rustet imod. Teknisk set består adaptionen i en bedre mikrocirkulation og i, at mitokondrierne (del af cellen der producerer energi til musklerne mm. (ATP, adenosintriphosphate) lærer at fungere under stress (kulde). Derudover er kuldepåvirkning en fantastisk mulighed for at udvikle sit sind - hvis et frø af villighed til at udfordre sig selv og mærke sin krop er plantet, så vil processen at opleve kulde være lærerig og opåbnende. 

På Gerlev Idrætshøjskole. Klassisk ting at gøre efter sauna - gå udenfor.

Immunforsvar: For rigtig mange mennesker virker det sindsygt at have bare tæer udenfor om vinteren. Man regner fx med at forkølelse og sygdom vil ramme den udpræget masochistiske person, udover alle de andre forbehold og bekymringer folk desuden har overfor barfodsløb. For mit eget vedkommende har jeg nu løbet over 20 gange i denne vintersæson med bare tæer (mest morgenløb på under 1 km) - og rigtig mange andre løbeture i løbet af mit liv - jeg har ikke været forkølet eller syg denne vinter overhovedet, og generelt har jeg aldrig lagt mærke til, at jeg blev forkølet som følge af barfodsløb (dog har jeg følt mig svækket og halvsyg efter mine marathon). Det er bare mit eget eksempel, og du må selv tage stilling til, hvad du tror dit eget immunforsvar kan, men jeg tror, du tager fejl, hvis du sammenkæder kulde med forkølelse eller sygdom i et lineært 1-til-1 forhold. Eksperimenter selv og tag dig desuden kærligt af dit immunforsvar vha. god søvn og varieret, ægte mad, især hvis du vil udfordre dit system.

Min påstand er altså, at man sagtens kan løbe korte ture udenfor om vinteren uden sygdom, sko eller skader. Det virker for mig. Desuden er flere eksperter enige om, at det ikke er kulde i sig selv, der gør én forkølet. Et studie af Common Cold Centre på Cardiff University (England), viste, at der kun er en lille øget risiko for forkølelse, hvis man får kølet fødderne ned. Resultaterne var, at 13 af 90 forsøgsdeltagere med meget kolde fødder blev forkølede, mens 5 af 90 blev forkølede i kontrolgruppen. Men det er kun fordi virusser (eller vira) overlever bedre kolde end varme, og derfor får nemmere adgang til vores ellers så lune kroppe, hvis vi er kolde. Og her er det jo, at Hvis man kun har kolde fødder, men generelt er varm, gør det formentlig ikke noget. Virus kommer jo ikke ind gennem fødderne., ifølge videnskab.dk. Også Bente Klarlund Pedersen er blevet spurgt: Kan kulde gør en syg? - og igen er det ikke kulden i sig selv, der er farlig. Begge ovenstående eksperter refererer til det nævnte forsøg.

Også fra mit ophøj på Gerlev Idrætsholdskole. Vinterbadning er et emne, som også har med alle temaerne i denne post at gøre!

Før jeg går videre: En praktisk ting er, at det er væsentligt koldere at løbe på vådt underlag i forhold til tørt. Årsagen ligger i, at varmekonduktiviteten er større for vand end for fx asfalt. Varmen i fødderne vil altså hurtigere blive overført til et vådt eller fugtigt underlag end ellers. Hvis du vil prøve kræfter med det, kan du derfor starte på en tør dag.

Som sagt (en historie): Denne vintersæson ca. 20 korte løbeture, hvor jeg i løbet af turen er blevet kold på fødderne, ofte så kold, at man kunne sige, at det gjorde ondt. Især her i slutningen af december, hvor vinteren er ankommet, som vi temperaturmæssigt kender den. I modsætning til disse gentagne sessions ved lav kuldebelastning (dvs. man kan stadig føle noget, fx smerte) har jeg i min historie et enestående eksempel på høj kuldemæssig intensitet. Da jeg gik på Gerlev Idrætshøjskole deltog jeg engang i en "challenge", der gik ud på at løbe fem runder ude på løbebanen - i sne! I tilbageblik synes jeg ikke det var særlig klogt, men det korte og det lange er, at jeg, ung, frisk og dum, gjorde det velvilligt på dagen.

Fuck, en fed challenge!
— Peters 18-årige hjerne

Det er en historie, der fortæller noget om, hvad det vil, og hvad det ikke vil sige at være maskulin. Der må være et sted hvor smadre-kulturen stopper festen og indser nødvendigheden af følsomhed og grænser. Apropos følsomhed: Det gjorde ondt halvdelen af tiden. Den sidste halvdel af løberiet kunne jeg nemlig ikke længere mærke mine fødder. Den skyggefulde del af banen havde dyb sne (10-20 cm), og jeg mente, at det især var den side, der gjorde det hele så voldsomt.

Jeg løber ude til venstre - i alt tilbagelagde jeg 5x400 meter på tracket...

Bagefter gik der 5-10 minutter, hvor jeg stadig var følelsesløs. Så kom følelsen tilbage, og den ankom langsomt og progressivt i løbet af flere timer sammen med en stigende og stigende smerte. Det var ganske utåleligt - aldrig havde jeg oplevet en akut smerte, der som en tilfreds, gammel mand på gåtur langsomt skred frem og blev værre og værre med tiden. Igen og igen blev mine forhåbninger om lindring formørket ved skarpere, nye nuancer i den "ild", der var i mine fødder. Det gør helt ondt at tænke på. Her er nogle billeder af forskellige reaktioner på denne historiske challenge:

Noget om smerte: Denne erfaring illustrerer faktisk, at smerte er en god ting. Smerte er information. Føler jeg smerte i mine fødder, fordi det er koldt, har jeg det helt okay - i hvert fald i og med at vævet og følelsansen, fungerer præcis som den skal. Så i stedet for at være intolerant over for smerte og forsøge at undgå den på alle mulige måder (sko), så bør man være intolerant over for følelsesløshed og ægte traumer. Se smerte som nyt og varieret input for dit nervesystem. At skelne mellem "god" og "dårlig" smerte kan måske være en nyttig ting: De amerikanske mariner har et citat, der lyder "Pain is weakness leaving the body" - dette gælder kun for "god" smerte og er betinget af, at du har en god restitution. "God" smerte tænker jeg på som en indikator for, hvor hårdt noget er for min krop. Ubehaget ved at give min krop nyt stimuli er godt og værd at kæmpe/overgive sig igennem. Det er når man ved, man godt kan blive ved - uden at være dum. "Dårlig" smerte kan man se som den smerte, der informerer om ens fysiske grænser. Mere præcist består disse grænser af vævenes tolerancetærskler, og ofte er en pludselig, skarp smerte noget, man skal trække ud af øjeblikkeligt.

Hvad er smerte? (random, gammelt billede får ny sammenhæng)

Smerte er et kompliceret fænomen. Alle har et mere eller mindre intimt kendskab til smerte (i alle mulige former) igennem deres erfaringer i livet og i en krop. Men smerte er ikke fuldt ud forstået af videnskaben overhovedet. Der er dukket nye tanker op omkring smerte inden for fysioterapien for tiden, fordi der bl.a. er videnskabelige forsøg, der viser, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng imellem strukturelle problemer (dårlig alignment i led) og smerte. Foreløbig er min grundtanke at smerte er et adaptivt redskab, den hjælper os med at regulere vores mere eller mindre bevidste adfærd. Den fortæller noget om, hvad der er farligt for kroppen. Dog forvirrer vores moderne livsstil smertens funktion, da vi nu har et væld af farlige ting (stole, sukker), som ikke forårsager smerte (med det samme). Jeg vil gerne læse mere om emnet, da jeg ikke ved så meget om det, så dette er lige, hvad jeg havde i hovedet om smerte.

For at vende tilbage til det med løb: Der er nogle, der mener, at man kan træne sig op til at løbe i sne, inklusive mig selv. I bogen "Barefoot Running" fortæller Michael Sandler om "Lung-Gom-Pa-meditation", som benyttes af en gruppe løbende, tibetanske munke af samme navn. Meditationen muliggører bevidst kontrol over kropstemperaturen. Forestil dig en tibetansk munk ude i en iskold bjergsø. Hans krop damper. Han trækker vejret dybt, afslappet ansigt. Sådan noget.

Jeg fik imidlertidig store vabler på fødderne af min løbetur (det var en anden-grads forfrysning). Men det er de færreste, der har nogen interesse i at træne sig op til at kunne løbe i sne (jeg er kun semi-interesseret), og derfor er kuldespørgsmålet kun relevant inden for visse grænser, hvor ovenstående eksempel på selvskade repræsenterer det, der ligger langt udenfor grænsen. Jeg håber, at du (som følge af denne post) er inspireret til at udforske, hvad der ligger inden for dine personlige grænser, og at du frem for alt er villig til at lade dine nuværende (mentale) grænser afprøve på forskellige måder og derved udvide det land, som du i praksis kan betræde (#barfodet. ubeskyttet. følsomt. sårbart). Se om du kan opdage, når smerte egentlig ikke gør ondt. Når det er noget helt andet.

UPDATE 09.06-16: Har skrevet en tekst om barfodsfilosofi, der også behandler emnet smerte - kort sagt handler det om hvorfor eksponering for ubehageligheder er gavnlige. Læs den her.

UPDATE 04.02-16: En ofte-nævnt person ift. kuldepåvirkning er WIM HOF, som har udviklet sin egen metode til at adaptere til kuldepåvirkning effektivt. http://highexistence.com/the-wim-hof-method-revealed-how-to-consciously-control-your-immune-system/ 
og han interviewes bl.a. af Joe Rogan her: www.youtube.com/watch?v=Np0jGp6442A

UPDATE 04.01-16 - Som respons på denne post er jeg blevet gjort opmærksom på to links, som er relevante for temaet:

1) eksempel på en ekstremt kuldetilvændet person - "Dmitri also practiced persistence hunting to keep his family fed. It often involved hunting barefoot in the snow for days before he caught anything, and only then by wearing the animal out until it collapsed of exhaustion."
http://www.outdoorhub.com/news/2013/01/31/isolated-russian-family-survives-in-siberia-for-40-years/

2) Om barfodsløb for normale danske mennesker, og hvorfor 100% barfodet ikke nødvendigvis er særlig smart.
http://posemand.dk/artikler/barfodssko