Contact Us

Use the form on the right to contact us.

You can edit the text in this area, and change where the contact form on the right submits to, by entering edit mode using the modes on the bottom right. 

1-3 Valkyriegade
København, 2200
Denmark

Teaching by Peter Hunter and blog in both Danish and English

Min Bekymring

Blog (DK)

Min Bekymring

Peter Hunter

For et år siden sendte jeg denne email rundt til min familie og mange af mine bekendte.

"Hej.

Jeg får oftere og oftere en følelse af håbløshed omkring fremtiden jo mere jeg læser om vores samfund og hvordan vi påvirker jorden. Jeg har lige læst om de fire scenarier for de næste 100 års klimaudvikling fra FN's klimapanel og IPCC. (http://www.information.dk/databloggen/517983) Lige nu styrer vi mod det mest pessimistiske scenarie. For hvert gode projekt og hvert initiativtagende menneske virker der til at være ti dårlige udviklinger og hundrede passive mennesker, der enten er ligeglade eller ikke har råd eller ikke kan overskue at gøre noget. De dårlige nyheder fra olie-, gas- og kulindustrien er fuldstændig lammende.

Her er hvad det gør ved mig: Jeg mister følelsen af, at mennesker er smukke og værdifulde. Vores byer, vores ting, alt begynder at se grotesk ud, giftigt og skamfuldt. Jeg får en fornemmelse af afsky for det liv, jeg er tvunget til at leve. At jeg ikke er del af noget godt. Jeg er enkelte gange begyndt at græde over at læse i en avis. Jeg har ikke følelsen af, at verden er værd at overtage for den næste generation. Jeg mister lysten til at få børn. Hvad ved jeg, København bliver måske ubeboeligt for mine børnebørn. Hvor er retfærdigheden? Hænger verden sammen, ja, er der nogen sammenhængende moral overhovedet, i lyset af, at folkene bag industrierne, de ultra-rige, ikke bliver straffet, aldrig vil blive det og vil være de allersidste til at mærke konsekvenserne af deres ubeskrivelige arrogance? (se fx http://www.information.dk/518161). Som sagt, håbløsheden trænger sig ind.

Jeg deler dette med dig, fordi jeg har brug for at spørge dig, hvordan du får det til at give mening? Hvad styrer du imod i dit liv, og hvordan påvirker de dystre nyheder dig? Er det her bare noget man kan tænke på nogen gange? Er det her noget man kan se bort fra? Bare leve sit liv? Glad?

Kh Peter"

Jeg er som alle de andre børn og unge nu om dage, der tragisk nok allesammen har en følelse af, at verden jo nok går under. Evighed?? Nej, selvfølgelig fortsætter alt det her ikke... Jeg er som Michael Chabons otte-årige dreng:

If you ask my eight-year-old about the Future, he pretty much thinks the world is going to end, and that’s it. Most likely global warming, he says—floods, storms, desertification—but the possibility of viral pandemic, meteor impact, or some kind of nuclear exchange is not alien to his view of the days to come. Maybe not tomorrow, or a year from now. The kid is more than capable of generating a full head of optimistic steam about next week, next vacation, his tenth birthday. It’s only the world a hundred years on that leaves his hopes a blank. My son seems to take the end of everything, of all human endeavor and creation, for granted. He sees himself as living on the last page, if not in the last paragraph, of a long, strange and bewildering book. If you had told me, when I was eight, that a little kid of the future would feel that way—and that what’s more, he would see a certain justice in our eventual extinction, would think the world was better off without human beings in it—that would have been even worse than hearing that in 2006 there are no hydroponic megafarms, no human colonies on Mars, no personal jetpacks for everyone. That would truly have broken my heart. When I told my son about the Clock of the Long Now, he listened very carefully, and we looked at the pictures on the Long Now Foundation’s website. “Will there really be people then, Dad?” he said. “Yes,” I told him without hesitation, “there will.” I don’t know if that’s true, any more than do.

fra http://media.longnow.org/files/2/Michael_Chabon_-_The_Omega_Glory.pdf